Næste Projekt
Forrige Projekt

Rørvig

Sommerhuse

År: 2014
Placering: Flyvesandslodderne, Nyk Sj.
Areal: 114 m²

I et skønt, gammelt sommerhusområde tæt ved Rørvig ligger dette murede sommerhus i blandet løv- og nåletræsbeplantning. De nærmeste naboer er ældre, murede huse.

De tykke mure, som omkranser husets 3 facader, har nicher ude og inde, som fungerer som siddepladser, køkken eller vinduesnicher. Alle vinduer er monteret således, at rammerne ikke ses indefra; glasset sidder som usynlig overgang mellem inde og ude.

Mod lyset i sydside åbner huset sig med en fuld glasfacade. I den sidder en kæmpe skydedør, som medvirker til at sammensmelte ude og inde.

Stuen er forsænket i gulvet, og således bliver der en siddeplads hele vejen rundt. Betongulvet er udført med gulvvarme, som forsynes af et lodret jordvarmeanlæg.