Næste Projekt
Forrige Projekt

Boeslum Strand

Sommerhuse

År: 2015
Placering: Boeslum Strand, Ebeltoft
Areal: 149 m²

Sommerhuset ligger smukt i første række med udsigt til Hjelm og Jernhatten; næsten 180 graders vandudsigt. Vandet vender mod øst – og det foretrukne opholdssted udenfor vender mod syd eller vest.

Derfor er det arkitektoniske hovedgreb at forsyne huset med store ruder på begge langfacader, således man kan se havet igennem huset, når man opholder sig på terrassen mod vest.

Huset er opført i grågrønne mursten, på taget er mos-sedum, som skifter farve med vejr og vand. I gavlene er taget trukket ud som en beskyttelse af dels indgang mod nord og dels opholdsterrasse mod syd.

Listevægge i mahogni skærmer for vinden under det udkragede tag. Skydepartier – ligeledes i mahogni – kan trækkes for vinduerne mod øst og vest.